22
Bestemmelser, standarder, direktiver
Kølemaskinen er beregnet til husholdnsbrug og er fremstillet under
overholdelse af de gældende standarder for disse apparater.
Ved fremstillingen er der truffet de nødvendige forholdsregler, især
med hensyn til loven om maskiners sikkerhed (GSG), forskriftet til fore-
byggelse af uheld køleanlæg (VBG 20) og bestemmelserne fra de tyske
elektroteknikeres forbund (VDE).
Kølekredsløbet er blevet afprøvet for tæthed.
;
Dette apparat opfylder følgende EU-direktiver:
– 73/23/EØF fra 19.2.1973 – lavspændingsdirektiv
– 89/336/EØF fra 3.5.1989
(inklusive ændringsdirektiv 92/31/EØF) – EMC-direktiv
– 94/2/EØF fra 21.01.1994 – direktiv vedr. energiettikettering
– 96/57/EØF fra 3.9.1996 – Krav til elektriske husholdningskøle- og fry-
seapparater og tilsvarende kombinationer med hensyn til energief-
fektiviteten.
Fagudtryk
•
Kølemiddel
Væsker, der kan anvendes til frembringelse af kulde, kalder man køle-
midler. De har et forholdsvist lavt kogepunkt, så lavt at varmen af
fødevarer, der opbevares i dybfryseren kan få kølemidlet til at koge
hhv. fordampe.
•
Kølemiddelkredsløb
Lukket kredsløbssystem i hvilket der er kølemiddel. Kølemiddelkreds-
løbet består i det væsentlige af fordamper, kompressor, kondensator
såvel som af rørledninger.
•
Fordamper
I fordamperen fordamper kølemidlet. Ligesom alle væsker har køle-
midlet brug for varme til fordampningen. Denne varme hentes fra
apparatets indre, der derved afkøles. Derfor er fordamperen anbragt i
det indre af maskinen eller umiddelbart gemt bag indervæggen og
kan derfor ikke ses.
•
Kompressor
Kompressoren ser ud som en lille tønde. Den drives af en indbygget
elektromotor og er anbragt bag i apparatets sokkelområde. Kompres-
sorens opgave er det at hente kølemiddel i form af damp ud af for-
damperen, fortætte det og føre det videre til kondensatoren.
