
Oplysninger om sundhed og sikkerhed
93
Som med andet mobilt radioudstyr anbefales det, at
udstyret kun anvendes i normal brugsstilling (holdes op til
øret med antennen pegende over skulderen) for at opnå
tilfredsstillende ydeevne og af hensyn til din og andres
sikkerhed.
Elektronisk udstyr
I dag er det meste elektroniske udstyr beskyttet mod RF-
signaler. Noget elektronisk udstyr er dog muligvis ikke
beskyttet mod RF-signaler fra din mobiltelefon. Kontakt
producenten for at finde alternativer.
Pacemakere
Pacemaker-producenter anbefaler, at der holdes en
sikkerhedsafstand på mindst 15 cm mellem mobiltelefoner
og pacemakere for at undgå forstyrrelser i pacemakeren.
Anbefalingerne bekræftes af uafhængige undersøgelser og
anbefalinger fra WTR-programmet (Wireless Technology
Research). Hvis du har mistanke om, at der opstår
forstyrrelser, skal du omgående slukke for telefonen.
Høreapparater
Nogle digitale mobiltelefoner kan forårsage forstyrrelser i
høreapparater. Hvis der opstår forstyrrelser, skal du
kontakte producenten af høreapparatet for at finde
alternativer.
Andet medicinsk udstyr
Hvis du bruger andet medicinsk udstyr, skal du kontakte
producenten af dette udstyr for at finde ud af, om det er
beskyttet mod udefrakommende RF-energi.
Din læge kan muligvis hjælpe dig med at få de nødvendige
oplysninger.
Sluk for telefonen på hospitaler og lignende steder, hvor
der skiltes med at brugen af mobiltelefoner frabedes.
Køretøjer
RF-signaler kan påvirke de elektroniske kredsløb i
køretøjer, hvis disse ikke er installeret eller beskyttet
korrekt. Spørg producenten eller forhandleren, om der kan
være problemer.
Du bør også kontakte producenten af eventuelt udstyr, der
efterfølgende er installeret i dit køretøj.